Søg
0

Historie 

A/S Lyngby Maskinsnedkeri og Tømmerhandel blev stiftet i 1923 af Emil V. Nielsen. Emil V. Nielsens primære mål var at drive maskinsnedkeriet, hvor der blev produceret møbler og inventar mv.

I 1935 nedbrændte Lyngby Tømmerhandel, og man blev nødt til at flytte produktionen og ca. 100 medarbejdere til Søborg. Seks måneder efter havde Emil V. Nielsen opført et tilsvarende maskinsnedkeri med spånsilo, som på daværende tidspunkt var meget moderne.

I 1963 blev Erik Svarre-Mortensen udnævnt til adm. direktør af Emil V. Nielsen. Selv fortsatte Emil V. Nielsen som bestyrelsesformand.  

1960-ernes byggeboom dannede grundlag for at udvide med yderligere en afdeling i de attraktive omgivelser i Allerød. Lyngby Tømmerhandel købte derfor i 1967 det daværende Blovstrød Teglværk, og etablerede her afdelingen Lyngby Tømmerhandel A/S i Allerød. Siden er afdelingen i Kongens Lyngby blevet lukket, og alle aktiviteter i byggevareforretningen har været varetaget fra adressen Sortemosevej 14 i Allerød siden 2008.

I 2016 blev aktiviteterne i Lyngby Tømmerhandel A/S overtaget af CF Petersen & Søn A/S i Køge, der ligesom Lyngby Tømmerhandel er medlem af `XL-BYG`-kæden. I forbindelse med CF Petersen & Søn A/S overtagelse, skiftede Lyngby Tømmerhandel A/S navn til CF Allerød. 

Om os